Regler fungerer bedst, når de gælder for alle…

Regler fungerer bedst, når de gælder for alle…

Jeg tror ikke der er nogen, der var i tvivl om at chokket var kæmpe stort, da Delorean og jeg blev udnævnt som 1. reserve til årets VM for ungheste. Jeg synes selv, jeg sad på en af de klart bedste heste i hele bruttotruppen og det synes jeg også vores tidligere resulater er et klart bevis på. Ikke at jeg vil prøve at påstå at nogen af mine tre ridt til udtagelsen var perfekte, men det synes jeg heller ikke var tilfældet for nogen af de andre equipager.

Ugen inden sidste UVM udtagelse vandt vi DSA championatskvalifikationen med hele 91.400, så jeg følte virkelig vi var inde i en god stime og jeg følte faktisk aldrig, hun havde været bedre kørende i træningen. Så kom den endelige udtagelse og vi leveret et ridt hvor jeg var meget tilfreds bagefter. Delorean var med mig hele vejen, jeg havde en super trav tur uden spænding eller fejl, en fin fri skridt, lidt spændt samlet skridt hvor hun blev lidt “rullende” men fine piruetter.

Galopprogrammet startede lidt spændt, men efter første middelgalop på halvcirklen synes jeg også hun begyndte at galopere igennem kroppen og 3 af bytterne kom fint for hjælpen og var rene. Så havde vi et enkelt urent byt, hvor hun trykkede sig en smule, men ellers også et fint galopprogram.

 

Efter selve programmet blev jeg bedt om at lave den samlet skridt igen. Denne gang synes jeg hun blev bedre, men ikke helt afspændt. Noget som selvfølgelig skulle arbejdes på, tænkte jeg. Dette skulle vise sig at være den primære årsag til deres fravalg af os.  Selv om jeg er uenig denne gang, ændrer det ikke på, at der har siddet tre meget kompetente dommere og vurderet hestene til tre udtagelsesstævner og på bagrund af alle tre ridt kommet med deres udtagelse. Eller…??

 

For her kommer vi så til det, jeg synes er det største problem med dette års UVM udtagelse.  For to af de valgte equipager har ikke overholdt Dansk Varmblods egne udtagelseskriterier.

Citat fra Dansk Varmblods kriterier for udtagelse til UVM:

“Den første udtagelse 2019 vil foregå på Helgstrand Academy 8. og 9. juni i forbindelse med DM, således at dommerne bedre kan bedømme de unge hestes reaktioner i store rammer, som de vil møde i Ermelo. Ved udtagelsesstævnet skal alle tilmeldte equipager ride begge dage…

…Den endelige udtagelse vil foregå i forbindelse med et særskilt UVM-arrangement på Vilhelmsborg…

…Foregående års udtagelse til en bruttotrup udtaget af hhv. TAF og DV udgår, således at fremover får ingen heste særskilt invitation… 

…Den endelige udtagelse vil ske på baggrund af det samlede indtryk fra alle tre ridt.”

 

Nu er det bestemt ikke fordi jeg ikke under de to tyskere deltagelse og jeg synes også Dansk Varmblod skal sende de bedste heste, MEN når det så er sagt, så fungerer regler nu engang bedst, hvis de gælder for alle. Jeg kender personligt ryttere, der har fået vide at, hvis man ikke deltager ved ALLE udtagelsesstævner, kommer man ikke i betragtning.

Nu er det nok nogen der sidder og tænker: “‘Hun er bare sur over, hun ikke blev valgt!” Til dem vil jeg sige JA! Selvfølgelig står jeg tilbage og føler mig noget snydt, når vi har gjort alt det “rigtige”, deltaget ved samtlige udtagelser og forsøgt bedst muligt at forbedre de ting, vi er blevet bedt om, for at så blive sprunget over på målstregen. Det kan ikke være måden at gøre tingene på, for et af verdens førende avlsforbund.

Jeg vil ikke begynde at gå ind i, hvad præcis man kunne gøre anderledes (så ville dette blive at alt for langt indlæg), og jeg tænker heller ikke jeg er den rigtige til det. Men jeg mener det må være muligt at lave et sæt kriterier, som er til at følge både for os deltagere og ikke mindst DV selv!

Tak fordi I læste med her på bloggen! Kom gerne med kommentarer og input til fremtidige indlæg (selvom jeg selv har mange ideér). Jeg lover der kommer masser af mere positive indlæg fremover! 😉

Delorean ved 2. udtagelsesstævne på Helgstrand Academy Photocredit: Mia Bach – Photodesign